At rejse er at leve...
Turen går til Alsacemed Rejseklubben og Gislev Rejser
En tidlig søndag morgen, den 11 oktober 2015 mødtes 10 busser på en P plads ved Vamdrup. Her blev vi, derefter samlet i den bus, som vi skulle køre til Alsace på ferie med. Da der på forhånd, var bestilt faste pladser, var det nemt. Den næste uge vidste vi, at denne plads var vores base.
Fra Rejseklubben var her 16 med på turen. Nogle var stået på bussen i Ålborg kl 4.00 så mange af os sad og småsov, imens bussen kørte ned gennem Jylland og over grænsen, hvor vi havde en pause ved Hüttener Berge. Turen gennem Tyskland var smuk, udenfor kunne vi se, at de rødebrune efterårsfarver på træernes blade var godt begyndt. Og i solens stråler kunne vi betragte omgivelserne skinne så flot i landskabet. Man kører ikke gennem Tyskland, uden at opleve en STAU. Trafikken var tæt, men vores chauffør Tommy fra Fyn fortalte så flot om alt, hvad han syntes vi skulle se udenfor, efterhånden som bussen kørte nedad gennem Tyskland. Tiden fløj afsted, imens Niels Henrik vores guide serverede kaffe, the, vand, bitter osv.
Tommy var stolt af sin fine bus. Helt ny, kun 2½ mdr. gammel. Ja sådan en ny bus, den kunne Ulla da straks få gjort has på, så den faldt lidt fra hinanden. For da hun ville åbne hattehylden, ramte hun op i kapslerne på lyset i loftet, således at 2 skærme faldt ned i hovedet på hende. I mangel på en rulle Gaffatape, måtte de 2 skærme sættes til side. Vi blev enige om, at intet holder evigt, heller ikke en Gislev bus. Så Niels Henrik vores guide, måtte selv reparere senere. Og det skulle vise sig, at manglen på Gaffatape blev større jo længere tid bussen kørte ned gennem Tyskland.
Nede midt i Tyskland kørte vi gennem de berømte Kassel Bjerge. Her var de rødbrune efterårstræer noget så flotte, og man kunne skimte det berømte klassicistiske slot Wilhelmshöhe (1786-1803), der i dag huser Gemäldegalerie Alte Meister, en af de væsentligste samlinger i Europa af flamsk, hollandsk og tysk malerkunst. Vest for Kassel troner Hercules-oktogonen (1718), byens vartegn. Kasselbjergene er berømte, eller skal vi sige berygtede hos bilister, fordi vejret kan skifte, og pludselig er det glat, i regnvejr er de våde og glatte, og de tunge køretøjer tøffer afsted op og ned af bakkerne i langsomt tempo. Her var der igen ofte STAU. Men når man sad lunt inde i en bus, så var det flotte rødbrune landskab et dejligt syn at beskue.
Frankfurt am Mein var den næste storby vi passerede. Her er Tysklands største internationale lufthavn, og et trafikknudepunkt for både fly og motorveje, som mødes her. Dagligt passerer over 300.000 biler forbi i døgnet i krydset af motorveje kaldet Frankfurter Kreuz. I og omkring Frankfurt har det amerikanske militær sine baser.
Da de i sin tid fik hovesæde for deres militær, ved 2. verdenskrig slutning, og Tyskland blev opdelt i zoner imellem flere lande, som skulle kontrollere, at der var fredstid, blev dette område nærmest amerikaniseret. I en lille by nord for Frankfurt som hedder Friedby, var den berømte base ” Ray Barrocks” som Elvis Presley gjorde militærtjeneste på. Han boede i en by Bad Neuheim som i dag har opkaldt en plads efter ham. Elvis Presleys Platz.
I Frankfurt har vi også et stort center for den financielle verden kaldet Bankenviertel med hovedsæderne for en række storbanker giver byen et udseende, der minder meget om amerikanske storbyer, og som ellers ikke er kendt i Europa. Byen huser nogle af de højeste huse i EU: Commerzbank-Tower og Messeturm. Disse skyskrabere kunne vi se, da vi kørte forbi i vores bus. Skinnende glas og blankpoleret stål, som strakte sig mod den lyseblå himmel.
Billede: Frankfurt finansområdet.
Lidt syd for Frankfurt nåede vi endelig til vores overnatningshotel i Bensheim, som hedder Hotel Alleehotel Europa. Vi var temmelig forsinket, så vi skulle gå på værelserne med vores kufferter, og dernæst komme i restauranten for at spise aftensmad. Et dejligt typisk tysk måltid som bestod af buffet med mange retter, hvoraf man selv kunne tage, lige hvad man kunne lide. Da vi skulle tidligt afsted igen næste morgen, gik alle i seng efter maden.
Mandag morgen efter morgenmadsbuffet kørte vi afsted mod Strasbourg.
Strasbourg (tysk: Straßburg) er hovedstad og vigtigste by i Alsace- provinsen i det nordøstlige Frankrig, tæt på grænsen til Tyskland (Baden-Württemberg). Byen var tysk i ældre tid, samt fra den tyske 2. kejsertid 1870-1919 og endelig indlemmet i Nazi-Tyskland under Anden Verdenskrig 1940-44. Den tyske digter Johann Wolfgang von Goethe tilbragte sine studieår i ungdommen på universitetet i Strassburg, hvilket han har beskrevet i sine erindringer, Digtning og Sandhed. Strasbourg er en gammel by, som stammer tilbage fra romertiden, hvor den blev grundlagt af kejser Augustus under navnet Argentoratum. Endnu den 14. februar 841 huskede man byens oprindelige, latinske navn, selv om man bedre kendte det germanske
Billedtekst: Domkirken i Strasbourg med den gamle by i forgrunden.
Byens vartegn er den gotiske domkirke fra 1439 i lyserød sandsten, der med sit karakteristiske ene tvillingetårn kan ses fra lang afstand. Det andet tårn blev ikke færdigbygget efter de oprindelige tegninger, selvom det i 1800-tallet var på tale (ligesom man var i færd med at gøre det med Kölner Dom). Den vældige katedral Notre-Dame, grundlagt 1015, har romansk kor og tværskib fra første halvdel af 1200-t. og unggotisk skib fra ca. 1240-75; den rigt udsmykkede højgotiske vestfacade tilskrives Erwin von Steinbach, og nordtårnet med det 142 m høje spir stod færdigt 1439.
Kirken har glasmalerier fra 1200- og 1300-t., og dens skulpturer afspejler den gotiske stils udvikling; flere af dem findes nu i domkirkemuseet, der også rummer værker af bl.a. Konrad Witz, Martin Schongauer og Matthias Grünewald.
Hele byens historiske bykerne, der er præget af velholdte bindingsværkshuse i typisk fire etager og idylliske kanaler til Rhinen, er af UNESCO erklæret en del af verdens kulturarv. Selve byen har i dag et indbyggertal på 272.767, mens stor-Strasbourg har 767.000 indbyggere (1.145.000 indbyggere, hvis man tæller indbyggerne på den tyske side af grænsen med). Europaparlamentet holder til i byen en uge om måneden (og ellers i Bruxelles). E
Billede: Europaparlementet i Strasbourg
Derudover huser Strasbourg også Europarådet, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og den franske forvaltningsskole ENA.
Den tætbebyggede købmands- og handelsby med 1500-tals huse med stejle tegltage ligger omkring domkirken mellem de to flodarme og udgør byens smukt restaurerede og velbevarede centrum med mange bindingsværkshuse, især i det lille pittoreske kvarter ”La Petite France” .I tiden efter 2. Verdenskrig er Strasbourg blevet et symbol på forsoningen mellem Tyskland og Frankrig, og byen har haft en betydelig vækst og fremgang. Den er blevet sæde for EU-Parlamentet (1958) samt Europarådet (1950) og dettes Menneskerettighedskommission og -domstol (1966).
Strasbourg er et betydeligt kulturelt og intellektuelt center med adskillige museer, et rigt musikliv, tre universiteter. Havnen ved Rhinen, som med Grand Canal d'Alsace er sejlbar med skibe på indtil 1500 t op til Basel, har en vigende godsomsætning (8,6 mio. t i 2004). Byen er desuden forbundet med omverdenen gennem den i anden halvdel af 1800-t. vigtige Marne-Rhin-Kanal, motorveje samt en lufthavn.
Vi beslutter alle sammen at tage med på en sejltur med kanalbådene rundt om kvarteret kaldet La Petite France. Floden Ill, som går gennem centrum af byen og er med til at give byens dens charme. Vandvejene i Strassbourg, og de forskellige konstruktioner ved floden, er et bevis for den rolle vandvejene har spillet i byens historie. Tillægningsstedet ligger lige ved siden af den store flodbåd, bygget af militæringeniør Vauban i det 17. årh. I samme område kan man gå nogle spændende ture over de overdækkede og gamle broer. Mere end 20 broer krydser floden Ill og dens kunstige sidegren "Canal du Faux-Rempart. Man ser imponerende broer af stålkonstruktion og elegante stenbroer. Vauban er også manden bag en anden kunstig vandvej Canal de la Bruche, som løber ind i Ill 2 km oppe fra byen. Denne kanal blev brugt i mange år til at transportere sten til byggeri og vin, men den er i dag forurenet pga., de laver broer, som er bygget over kanalen. Man kan cykle langs kanalen og stadig se sluserne og aquadukterne fra det 17. årh.
I vores turbåd er der høretelefoner, hvor vi kan vælge sprog, så vi får fortalt om mange af de bygninger vi sejler forbi. To steder undervejs er der sluser, der hæver og sænker os efter niveau. Det er hyggeligt, at sidde nede i glasbåden og kigge ud på alle de smukke gamle bindingsværkshuse i mange flotte farver. Gule, blå, røde og grønne. Og de fleste har blomster hængende i altankasser på deres huse. Det er den rene idyl med så mange farver i byen.
Billede: bybillede sejltur i Strasbourg by
Henne ved området med Europaparlamentet, Center for Menneskerettigheder, er vi specielt overrasket over, hvordan den flotte EU bygning ligger der i Glas og stål og knejser langs med kanalen. Et smukt syn, her i den solbeskinnnede by.
Efter sejlturen fik vi lidt instrukser af guiden, og flere af os valgte, at gå rundt i kvarteret for at finde et sted at spise frokost. Solen skinnede og det var lunt, så vi valgte en af de hyggelige fortovscafeer til vores frokost. Det blev en oplevelse i de kulinariske mad- glæder, som Alsace området er kendt for.
Alsace er madens mekka, og det ses tydeligt, at fransk mad er i klasse A. Sikkert også mange restauranter som har fået Michelinstjerner.
Jeg bestilte en portion salat med laks. Der kom en gigant stor tallerken med grøn salat, de røde tomater, og grønne agurker med rødløg, hvor der ovenpå lå de smukkeste dybrøde laksestykker, de dannede en farverig baggrund for en lækker frokost. Den spistes med velvære, det smagte pragtfuldt.
Et par stykker bestilte sig en Burger med Pomme frittes. Og man må sige de fik sig en portion, de kunne være mætte på i mange timer derefter. Vi var nu ankommet til området i Alsace, hvor alt mad blev serveret på store middagstallerkener.
Middagstallerken med salat og laks.
Sidst på eftermiddagen samledes vi igen, og bussen kørte de sidste km til vores hotel som lå i
byen Baldersheim. Hotel Cheval Blanc.
Tirsdag: Besøg i Colmar.
Colmar er den administrative hovedby i departementet Haut-Rhin i Frankrig. Mens Alsace fra 1871 til 1918 var en del af det tyske kejserrige, hed byen Kolmar. Colmar blev tilknyttet Frankrig i 1697.
Byen ligger på Vinruten i Alsace. Da vi ankom med vores bus, aftalte vi at tage på en togtur rundt i byen alle sammen. Det gav os en køretur i en by som emmede af den rene postkortstemning. Gaderne er den rene idyl, og som taget ud af det bedste eventyr. Jeg tror ikke H.C Andersen kunne beskrive byen som andet end, et stort og farverigt eventyr, hvor alle mennesker trives og er tilfredse. Smukke bindingsværkshuse i gule, blå, grønne og røde farver ses på turen, som også bringer os ind i det charmerende område Lille Venedig, som er med små kanaler rundt i kvarteret.
Her ses et lille bitte hus, som er klisteret på et andet, huset er kun på 12 m2.(se billede)
Byens berømte søn - Den franske billedhugger Frédéric Auguste Bartholdi (1834 – 1904) blev født
i Colmar. Bartholdi huskes især for skabelsen af Frihedsgudinden. I Colmar er der rejst en kopi i halv størrelse af Frihedsgudinden for at ære ham.
Efter denne farverige og idylliske togtur rundt i Colmar by, gik vi hen for at se det berømte Isenheim - alter på muse´et Unterlinden. Tavlerne er malet af den berømte maler Mathias Grünewalds. Isenheim alter er nok det mest imponerende billedværk i verden.
Malet 1510-1516 er det alligevel så moderne i sin udtryks form.
Vi fulgtes nu nogle af os med guiden Niels Henrik og chauffør Tommy hen til en restaturant de kendte, som et godt spisested med nogle specialiteter bl.a papirtynde pizzaer. Alle som kender mig, ved godt, at pizza med ost ikke lige er min favoritret. Derfor gjorde jeg noget som er blevet politisk ukorrekt at spise, men som smager godt. Jeg bestilte Paté med Foi Gras`. Det er absolut en oplevelse værd. Lækker paté bagt i butterdej, med en lille klat Foi´Gras´i midten, rundt om dette er garneret med grønne salatblade, og dertil et stykke Baggettes. Mums det smager godt.
Efter frokost var der nogle som gerne vil gå tur i Lille Venedig bydelen, imens andre gerne vil slentre stille og roligt tilbage til Pladsen, hvor vi skulle mødes, og gå hen til bussen. Vi var 4 som valgte at gå roligt rundt og se gadebilledet, imens vi var på vej tilbage til Pladsen for mødested kl 16. Her satte vi os på en cafe og fik lidt at drikke. Når man sad i solen var der varmt nok udenfor. Da vi var samlet gik vi retur til bussen, og kørte tilbage til hotellet for, at spise vores aftensmad. Som den dag var kylling i sovs med tilbehør. Til dessert fik vi de berømte Eclair kager.
Stemningsbilleder Colmar.
Onsdag:Tur i bjergene Grand Ballon
Vieil Armand slagmarken. Dette forbjerg, der ligger i 956 m. højde med udsigt over sletten Alsace, er til minde om den store krig. På slagmarken, blev 30.000 franske og tyske mænd knust under en storm af stål. På begge sider af skyttegravene, kæmpede mændene hårdt for dette strategiske observationspost. Her gør vi stop, og er ude at bese kirkegården og mindeområdet. Vejret har skiftet i bjergene, så der er koldt og tåget.
Herfra kirkegården kører vi videre op ad bjergene, rundt i skarpe hårnålesving, og på et tidspunkt er vi så højt oppe, at vi nu kører ind i hvide tåger af sne. Udenfor kan vi se, hvordan blade på træerne er i efterårsrøde farver, og flere steder er træerne helt uden blade. Vi er nået op, hvor løvtræer har svære vilkår, og hvor nåletræerne bedst kan gro.
Vogeserne er en række af lave bjerge i det østlige Frankrig, nær grænsen til Tyskland. Sammen med Palatine Skov mod nord på den tyske side af grænsen, udgør de en enkelt geomorfologisk enhed og lav bjergkæde på omkring 8.000 km2. Grand Ballon er deres højeste top på 1424 m, efterfulgt af Storkenkopf 1366 m og Hohneck 1364 m. To naturparker ligger inden for Vogeserne, Ballons des Vosges Nature Park og nordlige Vosges Regionale Naturpark. Området ved Vogeserne er et meget elsket naturområde for vandre og cykelture.
Col de la Schlucht (højde 1.139 m (3.737 ft)) er en bjergpas i Vogeserne i Frankrig. Passet har sit navn fra det tyske ord "Schlucht", der betyder "kløft" eller "slugt". Det forbinder Munster (Haut-Rhin) med Gérardmer (Vosges) (øst - vest) og er også krydses af Route des Crêtes (nord - syd). Opstigning over passet er blevet brugt flere gange i Tour de France cykelløb.
Herfra kørte vi videre til Münster, hvor vi skulle besøge et osteri. Vores chauffør Tommy sagde, at hvis nogle køber oste, skulle de sørge for, at de blev Vakumpakket, ellers smed han dem ud igen, for han ville ikke have ostelugt i sin nye bus. Efter osteriet kørte vi retur til hotellet, for at spise aftensmad.
Torsdag::.Turen går ad Route De Vin´til Haut Koenigsberg og afslutning med vinsmagning hos Müller-Deiss i Bergheim.
Vi besøgte den lille middelalderby, Riquewihr, der er indbegrebet af en alsacisk vinby med toppede brosten og charmerende, gamle bindingsværkshuse.
Riquewihr er en by i Haut-Rhin departementet i Alsace. Byen har ca. 1300 indbyggere. Det er en meget populær turistattraktion på grund af sin historiske arkitektur. Riquewihr er også kendt for Riesling og andre store vine, der produceres i landsbyen. Riquewihr ser ud i dag mere eller mindre som den gjorde i det 16. århundrede. Det er officielt en af de smukkeste landsbyer i Frankrig. Riquewihr er en af de få byer i området der ikke blev stærkt beskadiget under Anden Verdenskrig. Byen er omgivet af sit middelalderlige fæstningsværk og af en borg Ribeauville er en by i Haut-Rhin departementet i Alsace. Den maleriske by ligger omkring 16 km nord for Colmar ved foden af Vogeserne. Byen har ca. 5200 indbyggere.
Haut-Koenigsbourg Castle er en af de mest populære monumenter i Frankrig med 600.000 besøgende om året. Bygget i det 12. århundrede, slottet havde en strategisk position. Formålet var at holde øje med i vin og hvede ruter til nord, og sølv og salt ruter fra vest til øst. Den blev reduceret til ruiner af svenskerne under Trediveårskrigen og forladt.
Desværre var der meget tåget oppe på bjerget, så den udsigt man ellers kan stå og se nedover vinbjergene, var dækket i et hvidt tæppe af tågedis og kulde. Tilbage i bussen kørte vi igen ned ad snoede bjergveje, og vi skulle besøge endnu en lille by. Her spiste vi frokost på gaden, tynde pandekager.
Nogle tager en tur med toget rundt i den lille middelalderby. Jeg købte en uldhat da jeg frøs mine ører. Nu kørte vi gennem en lille by som hedder Bennwir, denne by var under 2. verdenskrig så beskudt, at næsten alle huse var ødelagt, og blev jævnet med jorden. Derfor er alle huse bygget senere end 1945. Dog valgte man at bibeholde en statue foran kirken, som står med skudhuller i.
Statuen i Benwir fyldt med skudhuller.
Kirken Saint-Pierre et Saint-Paul er indviet i 1960. Kirken er inde holdt i hvidt, men domineres fuld- stændigt af Paul Martineaus glasmosaikvæg 'La Resurrection' (hvilket betyder opstandelsen). Væggen giver kirkerummet et helt fantastisk lys. I koret er der flere glasmosaikker, ligesom endevæggen i et sideskib er udført i glasmosaik og hele dåbskapellet er opført i en overvejende blå/lilla glasmosaik. Kirken er tegnet af arkitekt Pouradier-Duteil.
Efter besøg i disse små maleriske byer, kørte vi hen til vinsmagning hos den lokale vinbonde Müller – Deiss i Bergheim. Her smagte vi på 4 forskellige Alsace vine. I Alsace, giver vine først og fremmest deres navn til druerne og ikke til jorden. Denne originalitet bidrager utvivlsomt til deres store anseelse. De Alsace vine er en fryd for fans, fordi alle de sanselige nydelser venter dig: den slanke flaske, umiddelbart genkendelige, frugtagtig aroma så typisk og endelig procession af smagsmæssige lækkerier. Denne unikke serie indeholder de mest tørre vine og lys til fyldig og mest overdådige. Druerne han bruger til sine vine er bl.a Sylvaner , Pinot blanc , Riesling som er Tør, saftig og delikat frugtagtig, det giver en buket af stor finesse med undertiden mineralske eller blomster nuancer, der gør det en fremragende vin til aldring. Muscat d'Alsace , Pinot gris, Pinot noir , Gewurztraminer , Klevener Heiligenstein. Nogle af hans vine har mærkatet Appellesation De Controlle og Grand Cru. Flere af os vælger at købe nogle flasker med hjem. De bliver pakket i kasser, og fragtet hen til bussen.
Herefter kørte vi retur til hotellet, hvor vi skulle have vores sidste gang aftensmad, for fredag kørtes hjemad mod Danmark.
Fredag: Obernai og videre til overnatning i Tyskland
Fredag morgen slap heldet op, bussen var i stykker. Da vi havde spist morgenmad og skulle hjemad, fik vi at vide, at bussen var kørt på værksted. Efter et par timers ventetid, ankom der en ældre bedaget skolebus, som kørte os til en P plads i Obernai. Guiden måtte så stå her på P- Pladsen og passe på alle vores kufferter.
Obernai er en by i Bas-Rhin departementet. Den ligger på de østlige skråninger af Vogeserne. Obernai er en hastigt voksende by, antal indbyggere er ca. 11.000. Obernai er et vigtigt centrum for vin og øl produktion samt en stor turistmæssig destination. Byen er også beliggende på vinruten gennem Alsace. Byen vil leve op til den besøgendes forventninger om det er gourmet, sportsmand, historie elsker eller bare en almindelig turist. Her er indbydende mennesker en tradition og deres smil kommer fra hjertet.
Vi andre gik tur i den lille by, og spiste frokost på en dejlig restaurant. Da der var lidt småkoldt valgte nogle af os, at blive siddende derinde og drikke kaffe. Thi vi vidste ikke helt sikkert, hvornår vores egen bus ville ankomme på P pladsen.
Men heldet var med os, vi kørte videre ca. kl 17.00 mod hotellet syd for Frankfurt. Vel ankommet spiste vi aftensmad, og nogle valgte at gå direkte i seng, fordi vi skulle afsted kl 6 næste morgen.
Jeg sad lige 10 min. Og snakkede med en pianist som spillede på hotellet og hans kone ved et lille bord, inden jeg gik i seng. Vi talte om Korbach, hvor vi havde haft firma, og hvordan udviklingen gik i Tyskland. Det var hyggeligt, og skønt lige at snakke med lokale mennesker.
Lørdag: Hjemtur
Dagen gik med køretur op gennem Tyskland. Med de sædvanlige Stau og holdepauser undervejs. Kl ca 20.45 ankom vi til pladsen i Vamdrup, hvor Jakob hentede mig.
Det var slut på en dejlig uge i det franske.
Her passerer vi Rhinen og kører ind i Tyskland.
Hotel Cheval Blanc i Alsace.
Grethe