Rejse- og Kulturklubben

At rejse er at leve...


Sommerhus ferie i Vejers

Fra lørdag den 25. maj til 1. juni. 2013, var jeg med Synshandicappedes singleklub en uge i Vejers. Vi havde et dejligt stort sommerhus til 24 personer, som lå ca. 10 min. ’s gang fra stranden (igennem stejle klitter).
Derfra lavede vi nogle gode udflugter til f.eks. Blåvand, hvor nogen – bl.a. mig - har været på indkøb på ’strøget’. Der skal lige siges, vi havde allerede arbejdet os igennem alle butikker i Vejers. Det var utrolig, hvor mange smukke ting der findes på et så lille sted.
Ud over vores fælles udflugter har nogen hygget sig timevis i husets spabad og swimmingpool, andre har øvet sig i billard, og så var der også mulighed for at lufte bikinien.
Men desværre var der også meget brug for gummistøvler og regnjakke.
Jeg selv gik mange, mange kilometer hver dag på stranden, lige en tur om morgen, en lidt senere og igen om aften. Mere eller mindre imellem alle måltider.
Heldigvis havde vi nogle gode kokke med i gruppen. Derfor fik vi lækker mad hver dag, selvom køkken tjenesten hang lidt mere på nogen en på andre.
Mit indtryk var, at alle fik en god uge med fælles aktiviteter og også plads til egne aktiviteter.
Anne R.