Rejse- og Kulturklubben

At rejse er at leve...

Gardasøen – Riva del Garda.
21 september .2019. 9 dage,-Afrejse fra Fyn, Jyl., Sjæ.
Rejseplan


Billede1

Velkommen til Europas måske populæreste rejsemål.


Billede2

Massevis af Riis Rejser-gæster har erfaret, at her virkelig er tale om en meget attraktiv rejse med masser af indhold og afslapning.
Her er klart vand, middelhavsagtigt klima, imponerende bjerge og en hyggelig atmosfære langs søpromenaden og på de små fortovscaféer.
Tag med på denne tur og få mange fantastiske oplevelser ved og omkring den skønne Gardasø.
Vi bor i den populære og hyggelige by, Riva del Garda, ved søens nordlige ende.
Riva del Garda ligger utroligt smukt omkranset af Dolomitternes forbjerge.
Man kan nyde livet på en af fortovscaféerne eller slentre en tur på den smukke promenade.

Vi har siden 2007 benyttet det lækre ****Hotel Oasi.
Hotellet ligger lige ved søen og langs søpromenaden i gåafstand til Rivas absolutte centrum.
På hotellet findes indendørs swimmingpool.
I restauranten serveres stor morgenbuffet samt en dejlig 3-retters aftenmenu eller en aftenbuffet.
Alle værelser har bad og toilet, balkon, aircondition, satellit tv, tlf. m.m.

Dagsprogram
Efter påstigning går rejsen via Padborg mod overnatningshotellet i Midttyskland.
Straks efter morgenmaden kører vi videre gennem Sydtyskland, Østrig via Brennerpasset mod Italien og til vores bestemmelsessted, Gardasøen.

3. til 7. dag: Udflugter
Sirmione og Garda. Heldagstur

Billede3

Langs den smukke østlige søbred og gennem atmosfærefyldte småbyer kommer vi til den hyggelige by Sirmione.
Her er der bl.a. mulighed for en sejltur omkring halvøen. På hjemturen gør vi holdt i Garda, der har en smuk søpromenade.


Billede4

Verona. Heldagstur
Vi kører til Romeo og Julies by Verona, hvor vi bl.a. ser den gamle romerarena og statuen af Julie fra Shakespeare’s Romeo og Julie.

Billede5
Cascata Varone og Vinsmagning.
Halvdagstur
Vi kører først til det meget flotte vandfald, Cascata Varone, kun 3 km vest for Riva.


Vandfaldet har skåret sig ind i klipperne i en periode på over 20.000 år, 4 mm hvert år.
Omgivelserne er en lille botanisk have, som en vinbondefamilie har anlagt.
Derefter besøg på en vincantina, hvor der laves både vin og olivenolie.
Vi smager forskellige vine, brød, olivenolie samt lidt ost og pølse.
Vinsmagning og platte er ikke inkluderet.

Venedig. Heldagstur

Billede6
Vi besøger selvfølgelig også udflugtsperlen, den historiske by, Venedig. Med bus og vandtaxi kommer vi lige til centrum af Adriaterhavets Dronning og kan her opleve bl.a. Rialtobroen, Sukkenes Bro, Markuspladsen og meget mere.
Naturligvis bliver der også tid til en tur med gondol for dem, der har lyst.
Vejafgift og billet til vandsporvogn er ikke inkluderet (ca. 27 euro pr. person).



Limone. Halvdagstur

Billede7

Vi sejler fra Riva del Garda til Limone, der ligger på den vestlige søbred. Sejlturen er ikke inkluderet i rejsens pris. Ca. 10 euro.

8. og 9. dag:
Hjemrejse
Morgenmad og aftensmad er inkluderet i hele turen.
Pris pr. person i dobbeltværelse 6.352,-kr.
Pris pr. person i enkeltværelse 7,852.- kr.
Du skal regne med ca. 90 euro til entré hvis du deltager i alle arrangementer.
Tilmelding senest 1. april.
Morgenkaffe i bussen til Mosel og Gardasøen den 1. dag, se øverst
Forsikringer, se øverst.

Har du spørgsmål eller vil du bare melde dig til, så kontakt Søren Ishøi på tlf 61 30 26 39 eller på mail
sh@ishoei.dk