Rejse- og Kulturklubben

At rejse er at leve...

Mosel – Cochem Hotel Brixiade.
6 dage, - afgang den 23. juni 2019 fra Fyn, Jylland og Sjælland


Billede1
Moel er en feriesucces år efter år. Lutter tilfredse gæster kommer hvert år hjem og beretter om et skønt feriemål, om en stemning og en natur i særklasse.
Vi bor i byen, hvor det sker, nemlig Cochem.
En smuk og levende middelalderby med masser af butikker, caféer og vinstuer.

Dagsprogram
REJSEPLAN
1. dag: Danmark – Cochem
Vi kører via Padborg mod Hamburg, Dortmund og Köln, hvor vi krydser Rhinen og kort efter Mosel, før vi når hotellet i Cochem, hvor værelserne og middagen venter.

2. til 5. dag: Udflugter
Cochem. Halvdagstur
Vi ser nærmere på Cochem, som rummer mange seværdigheder, bl.a. de mange bindingsværkshuse, det barokke rådhus og borgen Reichsburg Cochem, der har hævet sig over byen de seneste 1000 år.
Vi skal også smage på den lokale vin, der dyrkes på de stejle marker omkring byen.


Billede2Billede3
Mosel promenaden. Heldagstur
Heldagsturen langs Moselpromenaden, er en oplevelse i særklasse. Her nyder vi synet af de velplejede vinmarker, oplever den livlige trafik på Mosel og ser de velholdte byer.
Vi besøger byer som Bernkastel-Kues med de mange bindingsværkshuse og naturligvis
Tysklands ældste by, Trier, hvor vi går i romernes fodspor og ser både Porta Nigra, domkirken St. Peter og Kejser Konstantins tronsal, Aula Palatina.

Billede4
Ædelstenssliberi - Idar Oberstein. Heldagstur
Om formiddagen kører vi via Hunsrück Höhenstrasse til byen Kirschweiler, hvor vi besøger et ædelstenssliberi og ser produktionen. Herefter kører vi til Idar Obenstein og holder frokostpause i den gamle bydel, hvor man kan se den lille Felsenkirke, der ligger hugget ud i en klippe over byen. På hjemvejen er der mulighed for at sejle fra Beilstein til Cochem via en sluse undervejs.
Luxembourg. Heldagstur
Vi kører til storhertugdømmet Luxembourg, hvor vi besøger hovedstaden af samme navn. Vi ser domkirken Notre Dame og Palais du Grand-Ducal, der er storhertugens residens.

6. dag: Cochem – Danmark
Vi forlader Cochem og kører tilbage til Danmark ad samme rute som på udrejsen.
Andre arrangementer
Hotellet arrangerer desuden en hyggelig aften med dans og musik.
Dette arrangement er gratis.
Søsterhotel Hotel Triton
På mange af vores afgange benytter vi også nogle få værelser på søster nabohotellet Hotel Triton, som har samme beliggenhed ved promenaden og lige ved siden af Hotel Brixiade.
Morgenmad og aftensmad er på Hotel Brixiade.

Pris for turen er 4.252,- kr. for 2 personer i dobbeltværelse.
Pris for en person i enkeltværelse 5.052,- kr.
Den lille prisændring er fordi det er lykkedes os at få hotellet til at servere aftensmaden til hver enkelt deltager og det er kun de fire dage i Cochen.
Flodudsigt, 600,- kr. Er desværre udsolgt.

Har du spørgsmål eller vil I gerne med på turen skal du kontakte
Søren Ishøi på tlf. 61 30 26 39 eller på mail
sh@ishoei.dk.
Det er muligt at vi kan få flere pladser men ellers er det først til mølle der gælder. Tilmelding til turen skal være inden den 1. marts.