Page 20 - bb0320

mere. Jeg glemte helt, at oppe i det hjørne af byen, vi flyttede til, havde vi jo også Wendlers lille butik med kaffe, smøger og slik, en sko- mager og et fransk vaskeri med rulning og presning, Clara Herbst og Tatol ved ”æ skræ- jerkuen”, og så var der også købmand Dau- gård nede i Æ Sønderby. Har jeg glemt no- get, håber, jeg – I tilgiver mig.
I november 1954 flyttede vi op til Carl eller Carlo Jakobsen – i huset lige overfor statio- nen – og her blev Susan så blev født den 21. november – i det hus, hvor vi nu om dage køber nye kartofler om sommeren. Huset havde min svigerfar Emil Madsen bygget til sig selv i 1928-29, og her så Erling så lyset i oktober måned 1930. Sjovt nok var der ikke født nogen børn der i mellemliggende tid på 24 år. I 1959 flyttede vi igen, hvorfor husker jeg ikke - men vi kom i hvert fald ned til cy- kelhandler C. Olesen i en dejlig lejlighed med stue lige ud til gaden ovenpå. Det kunne de små piger godt lide, de kunne stå ved vinduet og vinke til Sigurd Jørgensen, når han læsse- de varer ind på lageret ovre i Brugsen. Jeg blev faktisk medlem af Starup Brugsforening i no- vember 1957, så jeg har haft 60-års jubilæum for nogen år siden.
I november 1959 blev Kim så født. Nu fik vi sønnen, men folk kunne ikke lide, at vi døbte ham Kim. Han skulle nu have haft navnet Emil efter min svigerfar, det mente de fleste. Men han kunne da umuligt have hed- det andet end Kim.
Ja, vi har boet mange steder. Skæbnen ville så, at der var noget ældre familie, der skulle have vores lejlighed hos C. Olsen, så vi fik vi husly ude på landet hos Adser Hansen. Det var også en dejlig tid. Adser tog godt imod børnene. Han gik gerne over gårdspladsen med et barn i hver en hånd, og de måtte ger- ne få en kattekilling og have den med ind i huset. Det huede ikke hans mor Kristine. I al den tid, de havde haft gården, havde de ikke nogen husdyr indenfor. Men vi beholdt den, og den kom med ned til byen, da vi senere flyttede derned igen. Der fik vi vores første brugte tv og en lille bil. Så vi var godt kørende
og glade. Vi havde i mellemtiden mistet vores farfar Emil Madsen i februar 1958, så Farbror Børge flyttede fra Hovborg, hvor han boede dengang - ned til farmor Ella. Hun flyttede ovenpå, så der var god plads til dem alle. Bør- ge og Erling kørte videre med tømrerværk- stedet, indtil der dukkede en stilling op i Næ- rum på Sjælland som sløjdlærer. Børge havde det dårligt med at komme op på et tag, og det er jo ikke så heldigt. når man driver en tøm- rer-forretning. Han søgte derfor stillingen og fik den, så i 1961 rejste han til Sjælland. Erling og jeg pakkede vores ting sammen og sam- men igen og flyttede nok engang. Men den- gang ejede vi ikke så meget, så når vi begyndte fra morgenen, så var alt på plads ved aftens- madstid. Vi havde efterhånden fået "tawet" på at pakke. Nu havde vi jo gjort det 5 gange før. Så ingen problemer der.
I huset i Storegade fik vi så 2 piger mere – Ina i 962 og rosinen i pølseenden Jill i 1965. Nu havde vi en hel håndfuld unger.
Tiden gik med så mange børn - og som selvstændig var der ikke altid, at diverse tilbud blev til noget, så ved siden af, havde Erling fået lidt arbejde for et firma i Esbjerg "Rationel Kornservice”. De satte en produktion af trækanaler til korntørring i gang, og det var starten på en store udvikling – men i 1972 måtte i vi igennem en stor krise. Trange tider havde betydet, at jeg begyndte på Lego i ok- tober 1971 for at skaffe brød på bordet til alle mand. Men for sent – vi havde ikke penge nok, så der blev lukket for strømmen midt i januar måned 1972. Og der sad vi så med 5 børn - uden lys og varme. Jill var ikke engang begyndt i skolen endnu. Gudskelov havde vi et gaskomfur, som kørte i døgndrift for at samle lidt på varmen i køkkenet. Men det var svært – ingen bad – kun etagevask i køkkenet og ingen vasketøj eller tørre muligheder. Den 11. marts 1972 røg huset så på tvangsauktion og blev overtaget af det firma i Esbjerg, som Erling havde arbejdet lidt for. Det blev vores redning til at komme videre. Jeg glemmer al- drig den dag, hvor jeg kom hjem fra Lego og kunne mærke lige med det samme, da jeg lukkede døren op - Aaaaah , der var kommet
20 Borgerbladet