Page 19 - bb0320

Starup
Skalken...
Rundt om Ruth...
Uha, jeg har vist bevæget mig ud på dybt vand, håber jeg overlever ...
Minderne kommer og minderne går, her på det fredfyldte sted.
Jeg er en årgang 1932, født i St. Darum som den ældste af 5 børn, Kom så til Starup 1. november 1948 som tjenestepige hos Hans P. Christiansen og Mette ude i Hesselho. De havde 2 sønner - Peder og Andreas (Dres). De var lidt ældre end mig. Vores naboer den- gang var "Mues Marius" til den ene side, og så vidt jeg husker N. P. eller H. P. Hansen. Det var en dejlig tid. Jeg havde det godt. Jeg husker det så tydeligt, da de fik en stor blå "Fordson Major" traktor – tænkte, at den måtte jeg have et billede af, så jeg kunne vise mine evt. børn engang, at jeg havde været på en gård, hvor de fik sådan en kæmpe traktor. Men goddaw do, hvor tiderne dog har for- andret sig. Helt utroligt. Vi er nok den gene- ration, der har oplevet det største skred til det, vihar,ogdetvikanidag.
Og når vi skulle ned til byen, måtte vi jo op på cyklen og afsted. Måske ned til købmand Bramsen - manufakturhandler Borg eller de andre forretninger her. Der var jo både bager - slagter – boghandel – møbelforretning - endda 2 af slagsen, og så faster Karen Mad- sen. Hun havde en lille dame-konfektions- forretning med broderigarn m.m. Vi havde også Starup telefoncentral ved Mary A. Iver- sen, den central, som Tove Christensen sene- re overtog. Vi havde Seebergs Møbelfabrik og den gamle mølle, som stadig var i drift dengang. Vi havde også 2 smedier, Arne
Christensen - Kristian Mathiasen og Evald Larsen. Der var også 3 banker Varde Bank, Provinsbanken eller Sydjysk, og så Andels- kassen. Der var dyrlæge Møller, Mejeriet og amtskolekonsulent H. Nielsen. - Jow jow, der var gang i vores lille by dengang. Må da heller ikke glemme, at vi havde 4 vogn- mands-forretninger Calle Schröter - Sigurd Jørgensen - Frederik Christensen og Marius Larsen.
Al persontransport foregik jo enten med cykel eller tog. Bramming-Grindsted-Bran- de, som jeg tit kørte med hjem til min far og mor, belæsset med 2 små børn og en barne- vogn, der var fyldt med vasketøj. Men når jeg cyklede til byen og brugte stien langs åen, var jeg tit utryg, for dernede ved åens snoning gik en mand, som hed Thorvald, og i daglig tale var det " Tunte Thorvald ". Han gik altid splitter nøgen rundt dernede kun iført gum- mistøvler. Han gik der og fægtede med både arme og ben – så I kan tro, der blev trådt hårdt i pedalerne. Mindes ham også 6 år se- nere, da jeg var blevet gift og ventede vores første barn. Da boede vi i kælderen hos Er- lings bror Børge Kenrud, og en aften lige før vi flyttede i november måned, gik jeg der og lavede mad, og så pludseligt ser jeg et hvidt ansigt helt tæt på kældervinduet. Det syn glemmer jeg aldrig. Det kunne jo have sat fødslen i gang. Men jeg ventede lige 14 dage
Borgerbladet 19