Page 22 - bb0320

og Tove. Han påstod, at han skulle have læs- set buer - og det var lige midt i maden. Så det blev der sat en stopper for. Vi flygtede til fri- stedet hver fredag til søndag. Når vi kom hjem om søndagen, kunne hele tømmer- pladsen være fyldt med ”rettelser” – gamle buer, der helst skulle rettes op igen. Hvis un- gerne manglede os, kom de da bare op til os. Så jeg tror, vi har prøvet det hele. Både for lidt og for meget arbejde. Sommerhuset solgte vi i 1995. I 1996 købte i stedet en stor campingvogn 7,65 lang. Den fik fast ligge- plads på Bork Havn campingplads. Det var noget, der duede. Prøv at spørge mine store børnebørn, hold da op, hvor var der godt. Det var bare lige os. Det blev vores allerbed- ste tid, omringet af venner, og jeg mener rig- tige venner, der træder til, hvis der var behov for det. I efteråret 2001 – hvor Erling var ble- vet opereret første gang for kræft i venstre lunge, og jeg havde været så uheldig at have brækket venstre ankel – som blev sat sam- men med en plade og 4 skruer – kunne vi ik- ke selv pakke vores fortelt og møbler sam- men. Men det kunne naboerne så. Jeg solgte vognen i 2004 – året efter Erlings død. Det var jo slet ikke det samme uden ham. Men naboerne har jeg stadig kontakt til. Dejligt. Tak for det til venner i både Esbjerg, Hee og Sdr. Omme.
Nu sidder jeg her 87 år gammel og ser tilbage på mit liv her i Starup – i den lejlighed, som
Erling og jeg flyttede ind i 2 år før hans bort- gang. Han døde i august 2003 – 9 måneder før vi kunne have haft guldbryllup. Fra lejlig- heden kan jeg se over til mit gamle hjem – og nu sidder jeg og tænker på mine 4 piger og sønnen Kim, som har boet i Australien i 34 år. Han kommer aldrig hjem til Danmark og bo igen. Jeg har fået 9 voksne børnebørn. De er alle gift, og de har givet mig 15 oldebørn og et i vente + 5 bonus oldebørn, jeg må nok sige, vi er blevet en stor familie. Kim har 2 voksne piger i Australien, så vi kunne blive 51, hvis vi kunne få samling på dem alle. Godt, at man har afskaffet julegaver og lign.
Jeg har fundet mig en kær ven, som de fle- ste her nok kender. Bendi. Vi er kommet sammen i 9 år. Bendi kommer fra Djursland – og via ham har jeg fået en ny kær familie, som tog imod mig med åbne arme. Der er bare lige 4 timers busrejse op til ham. Men det ”kører”. Hvor har jeg da meget at være glad og taknemmelig for. De sidste år har jeg dog måttet tage afsked med mine kæreste venner her, Nora -Vita - Jonna. Jeres pladser står for altid tomme også hjemme hos mig, og jeg savner jer så meget i det daglige. Har dog naboer lige over gaden herfra, som pas- ser godt på mig og mit hjem. Tusind tak, kæ- re Edith og Gunner.
22 Borgerbladet