Page 19 - BB_0321

Starup
Skalken...
Selvom det forgange år har stået i covid-19’s tegn, blev det for mit vedkommende et yderst læringsrigt og unikt år. Et år jeg altid vil kigge tilbage på med et kæmpe smil!
Tilbage i marts 2020 satte jeg mig ind i en flyvemaskine med kurs mod det sagnoms- pundne land, Australien. Foran mig ventede et år, der bød på arbejde og ophold i den rå australske outback. En drengedrøm, jeg har altid har haft, var på vej til at blive realiseret.
I byen Warracknabeal, staten Victoria, flyt- ter jeg ind hos Paul og Faye Johns og deres tre børn, Owen, Heath og Kathleen. Jeg er dog ikke alene afsted på turen. Faktisk er det min gode studiekammerat Thomas og hans kæ- reste Nadia, der havde planlagt at tilbringe et år i Australien. De har begge tidligere boet og arbejdet ved familien Johns af to omgange, og pludselig opstod tanken om, måske der er behov for ekstra arbejdskraft på gården i det kommende år.
På mine vegne forhørte Thomas sig hos Paul, hvor Paul spurgte: ”Drikker han øl?” Hvortil Thomas efter sigende skulle have
svaret: ”Ja... det hænder.”
Paul: ”Fint, tag ham med!”
Paul er tredje generation på familiegården,
og han dyrker omkring 4000 hektar jord. Af- grøderne er byg, hvede, linser, vikke og hav- re. Paul er en mand af handling, der går ube- kymret til værks. Uden nogen erfaring med at opererer større landbrugsmaskiner sender Paul mig, på min første arbejdsdag, ud i den selvkørende sprøjte – en John Deere R4045 for de interesserede. Efter et lynkursus i hvor- dan det hele grundlæggende fungerer, bliver
jeg sendt afsted. Paul er vant til at have danske sæsonarbejdere, og ubekymret lader han mig suse op og ned ad marken. Helt ubekymret er jeg dog ikke selv ved situationen. Sprøjten koster i omegnen af 3,8 mio. kroner og er et helt afgørende redskab for Paul. Heldigvis er markerne lange, ca. 1 til 4 km., og uden de helt store forhindringer. Med en sprøjtevidde på36m.ogenfartpå32km/terdetmuligt at sprøjte over 100 hektar i timen, alt imens GPS’en styrer sprøjten med 2,5 cm. nøjag- tighed. Med tiden lærer jeg at varetage hele sprøjteoperationen selv.
I maj måned bliver markerne sået, og ef- terfølgende indtræder den australske vinter. Det indebærer nattefrost, og det er nogle kol- de morgener at stå op til i de dårligt isolerede huse. Heldigvis bliver det opvejet af familiens hjertevarme glæde og gavmildhed, der har lukket os ind i deres hjem. Der er ingen tvivl om, at de ser os som værende en del af fami- lien.
Covid-19 pandemien har også fået sit tag i Australien, og derfor er vi i lange perioder i nedlukning, hvilket forhindrer rundrejse i Australien, som ellers var planlagt. Men hel- digvis er der masser af foretagender at gøre på gården, og vi bliver holdt travlt beskæfti- get.
En dag fortæller Paul, at der er en ugle, som
Borgerbladet 19