Page 23 - BB_0422
P. 23

 Spejdernyt
Starup Spejder på Spejdernes Lejr 2022
I sommerferien var Starup Spejder på Spejdernes Lejr 2022, som er en kæmpe landslejr med 35.000 spejdere fra 52 for- skellige nationer. Spejdernes Lejr afholdes
hvert 5. år og denne gang var det i He- deland Naturpark, hvor lejren var delt op i tre underlejre opkaldt efter kommunerne: Roskilde, Greve og Høje Taastrup. Vi boe- de i Underlejr Greve.
De største spejdere (trop spejdere og ju- nior) tog afsted lørdag den 23. juli og brug- te de første to dage på at sætte lejren op og gøre klar til ugen. De mindste spejdere (mini) ankom til lejren onsdag den 27. juli, hvor lejren var helt klar til at tage imod dem.
Vi havde i Starup Spejder alle lavet en bøllehat med vores egen pompom på top- pen. Så kunne vi altid finde hinanden. Her- til var der også en guldfarvet bøllehat med en KÆMPE pompom, som var vores kva- jehat. Denne fik man på, hvis man havde lavet dagens bommert. Kvajehatten blev taget i god brug gennem hele lejren.
Om søndagen var der et stort lejrbål for hele lejren. Her havde de sammensat et kæmpe show med konfetti og musik.
Spejdernes Lejr havde arrangeret mange forskellige aktiviteter i løbet af hele ugen. Vi var bl.a. ude at klatre i høje træer, var på løb på Mosede Fort, var nede at se gamle ruiner, var i Escape Room, deltog i en kæmpe vandkrig, på natløb og meget mere. Her mødte vores spejdere andre spejdere
fra hele verden og fik nogle nye venskaber. Torsdag var hele Underlejr Greve samlet i ’Fedtfælden’, som var en kæmpe grusgrav. Her lavede vi bl.a. snemænd, dansede og fik gummiænder.
Lørdag den 30. juli, som var den sidste hele dag på lejren, gik med at rive vores lejr ned og om aftenen var der afslutningslejr- bål igen for hele lejren. Her havde vi mad- pakke med og deltog så i Danmarks største picnic. Til sidst optrådte Luftens Helte med en masse kendte Disney sange og her- efter kom Jung på og afsluttede lejrbålet. Den sidste aften sov Trop og Junior under vores mastesejl, da deres telte allerede var pakket sammen.
Søndag gik med at få det sidste pakket ned og så tage bussen hjem igen, hvor for- ældrene fik glade, beskidte og trætte spej- dere med hjem.
Tak til alle vores spejdere for en god spejderlejr med en masse nye oplevelser og bekendtskaber. Der skal også lyde en stor tak til alle ledere og andre frivillige, som brugte end uges ferie for at gøre denne lejr mulig.
 Borgerbladet 23






















































































   21   22   23   24   25