Page 3 - BB_0321
P. 3

    Leder...
 Vi nærmere os midsommer og en genstart af den ”normale” hverdag.
Det sociale liv er stille og roligt på vej tilbage til et ”normalt” niveau. Jeg
tror at vi engang om nogle år, vil huske tilbage på Coronatiden, som en
svær tid der trods alt gav os noget. Et andet syn på arbejde, hinanden
og venner. Det nære har fået større betydning, langsommelighed og tid til refleksion, har fået en ny og større plads. En tid der lærte os, at vi kan
meget mere end vi tror, som har lært os at blive bedre til at sætte pris
på de små ting.
De talrige aflysninger har givet mange af de frivillige kræfter i vores by en
velfortjent pause. Mon ikke det har givet fornyede kræfter til igen at få gang i aktiviteter og projekter af forskellige slags, nu hvor muligheden
igen er der. Pausen har synlig gjort, hvor stor betydning frivilligt arbejde
har for et samfund som vores, der foregår ikke meget, når frivilligheden
trækkes ud. Der er naturligvis mange former for frivillighed nogen mere
synlige end andre. Træner du et gymnastikhold, er spejderleder eller
lignende, er det straks synlig og har stor betydning for mange, når
indsatsen udebliver. Vores samfund er afhængig af frivillighed, for at væ- re et sted hvor vi alle er glade for at bo og leve. Vi vil rigtig gerne have en
byfest, vi vil gerne have fritidstilbud, vi vil gerne at foreningerne arbejder
med diverse projekter, skaber udvikling osv. Der er utrolig mange i vores
by, der tager deres del af de frivillige opgaver synlige eller nærmest
usynlige. Men alle opgaver har kæmpe stor betydning, for at vores
samfund fungerer så godt som det gør. Alle der tager en tørn med
diverse frivillige opgaver store som små, skal have en kæmpe stor TAK. Vi glæder os til at alle kommer i gang igen.
Forhåbentlig kan vi nu se fremad, lægge planer og nyde en dejlig
sommer.
Helle Marie, Ernst, Mikkel, Regin og Heidi
Bestyrelsen i Starup Sogns Borgerforening.
 Hvis nogen gerne vil annoncere i Borgerbladet, eller kender en der vil, så kontakt en af os fra bestyrelsen.
Vores mailadresser står på side 2 i bladet.
  Borgerbladet 3
                                                                 





































































   1   2   3   4   5