Page 3 - bb0320
P. 3

    Leder...
 En uhyggelig og usynlig fjende dukkede op og ændrede vores hverdag
fuldstændig, nærmest fra den ene dag til den anden. Aldrig har vi skullet
forholde os til nye regler og retningslinjer, der ændres hurtigere end vi
næsten kunne formå, at følge med til. Vores sociale liv blev sat på
pause, temmelig udfordrende for de fleste. Men heldigvis ser det ud til
at covid-19 er under kontrol og vi kan finde tilbage til en ny hverdag over
tid. Meget har været sat i bero og vi måtte bl.a. aflyse borgerblad
nummer to. Ikke noget vi var særlig glade for, men heldigvis blev det
positivt modtaget og accepteret, som de mange andre aflysninger covid-
19 har været skyld i.
Susanne Kiholm Brorsen tog initiativ til at følge Dronning Magrethes
opfordring om at give blomster til beboerne på plejecenteret i stedet for
til Dronningens 80-års fødselsdag. En super flot indsamling med kæmpe
opbakning, som resulterede i 11000kr til blomster osv. til alle på
Helleplejecenter og et skønt indslag i TV-syd. Tusinde tak Susanne.
Nogen der ikke har været ramt af nedlukning er byens utrættelige
vedligehold/torveholdet, de gør en stor indsats for at holde byens bede
fri for ukrudt, fejer hvor der trænger, vedligeholder osv. Det er
prisværdigt at de erfarne folk trækker i arbejdstøjet og til stor glæde for
os alle.
Foråret er heldigvis også kommet helt som det plejer og mange har haft
ekstra tid til at nyde det. Mange har også fået klaret forårs arbejdet i ha-
ven uden det har givet anledning til stress, måske er det også blevet til
lidt malearbejde eller lignende. Nu kan vi glæde os til en dejlig sommer,
hvor hverdagen forhåbentlig vender tilbage til det vi kender.
God sommer til alle
Din borgerforening
 Hvis nogen gerne vil annoncere i Borgerbladet, eller kender en der vil, så kontakt en af os fra bestyrelsen.
Vores mailadresser står på side 2 i bladet.
  Borgerbladet 3
                                                                 



































































   1   2   3   4   5