Page 25 - bb0320

Sabbatår
Vi er Celine Luttikhedde og Laura van Beest. Vi har været så heldige og få lov til at skrive om vores helt igennem fantastiske rejse i Bor- gerbladet. Laura og jeg har kendt hinanden hele vores liv og vi havde længe planlagt, at vi skulle ud og opleve den store verden sam- men en dag. Vi er begge i gang med vores sabbatår og har færdiggjort gymnasiet. Vi fik tjent en masse penge ind, og vores første de- stination på vores 4 måneders rejse, gik til landbrugsskolen WutomiAgri i Mozam- bique. Landbrugsskolen arbejder sammen med Vetsermarkskirken i Grindsted, på den måde havde vi hørt en masse gode ting om- kring og havde relationer til Lisbet og Kurt Terp som grundlagde skolen hvor fire år si- den. Derfor valgte vi og blive volontører på WutomiAgri. Landbrugsskolen ligger i landsbyen Chicumbane, 4 timer væk fra ho- vedstaden Maputo, en meget lille landsby nærved Xai Xai tæt på kysten. Vi skulle bo sammen med skoleinspektøren Gina og hendes familie. Her var vi så heldige og bo i det eneste i hus i hele landsbyen med tag, toi- let og bruser. Landsbyen består af et super
dejligt lattermildt folkefærd med syngende og arbejdsglade mennesker. Mellem de sandede gader går de rundt bevæbnet med hakker, skovle og byrder på hovedet. Menneskerne er ranke og sunde, der bruger deres krop hver eneste dag. Bland alt tørke, sult og syge- domme formår de stadig at skabe et stort fæl- lesskab med kærlighed, håb og glæde i lands- byen.
De første par gange man gik igennem by- en, kiggede de lidt skørt på os, da de ikke var vandt til at se hvide mennesker, men kun få dage efter gik man aldrig alene. Børn fulgte efter dig og trak lidt i dit tøj for at få din op- mærksomhed, og hvis du først gav en high five, kom man ikke videre lige foreløbig. Be- boerne råbte glad: ”Ola” imens de vaskede og skrubbede deres støvede tøj.
Der var altid fest og farver i landsbyen, musik og dans er meget kollektivt anliggende i byen hvor alle deltager, og alle er velkom- men. Hvis der var bryllup eller fest var hele byen inviteret, selvom halvdelen skulle sidde på jorden. Men alle var så livsglade og be- kymringsløs. Det var vildt og helt urealistisk
Første dag med eleverne hvor de havde taget
deres finde søndagstøj på.
Borgerbladet 25