Page 15 - Borgerbladet 2 2022

Starup
Skalken...
Vi har fået en ny vignet til vores "Skalken", som er tegnet af Ella Krog. Tak for det Ella!
Tak til Kevin Andreasen for at sende Skal- ken videre.
Vi løber rundt i halmen. Kravler op fra den ene balle til den næste; forsøger at undgå at falde i hullerne.
Vi er på Råbjergvej. Vi hedder Mathias Hansen og Søren Andreasen. Hele vores liv har vi brugt på at være sammen på Rå- bjergvej. Enten i halmen, på fodboldba- nen, foran vores Playstation.
Hele vores barndom har været præget af hinanden. Vi var utrolig ens, men alligevel havde vi vidt forskellige talenter.
Søren var den, der kunne finde ud af at spille fodbold. Mathias troede, han kunne, men sandheden var jo i bagkundskabens utrolig klare lys, at Søren fra en tidlig alder kunne nogle ting, som ingen andre i vores område kunne med bolden.
Mathias kunne noget andet. Han kunne skrive. Lige så sikker, som Søren var med bolden, var Mathias i sit sprog.
Allerede i en ekstremt tidlig alder fortal- te vi ikke bare hinanden, men også alle om- kring os, hvad der skulle ske, når vi engang blev voksne. Søren skulle spille fodbold på et niveau, hvor man kunne tjene penge på det. Mathias skulle være journalist. Ja, ger- ne skulle han endda også kommentere fod- boldkampe, som han altid gjorde, når vi så fodbold sammen. Hold nu op, hvor brugte vi lang tid på at se Eurogoals, et program med udelukkende mål. Søren så målene,
indstuderede måske nogle tricks og teknik- ker. Mathias kommenterede.
Vi havde vores fælles passion for fod- bold, men vi kunne nogle vidt forskellige ting. Når vi skrev skoleopgaver på Starup Skole, var det Mathias, der skrev. Når det var frikvarteret, var det Søren, der vandt.
Så simpelt var livet. Det var dengang man havde tre måneders sommerferie, dengang man uden problemer cyklede over syv kilometer for at komme til fod- bold og slet ikke havde nogle problemer med at sidde 45 minutter i den legendari- ske, men næsten altid helt tomme bus 675 mod Agerbæk.
Det var en ubekymret tid.
Men der sker jo det, at man bliver ældre. Og man skilles.
Pludselig var Søren for god en fodbold- spiller til at være i Starup. Esbjerg kaldte. Lidt senere blev Mathias god nok til at skri- ve til at komme på journalisthøjskolen i Aarhus og tage det, der i virkeligheden var en drømmeuddannelse.
Og sådan er det jo. Men i lang tid var alt det, vi engang havde, jo væk. Vi forfulgte hver vores veje. Søren over Kolding, Vest- mannaøerne på Island og Middelfart, og Mathias i Aarhus.
Og så har du måske opfattet, at hele den
Borgerbladet 15