Page 3 - Borgerbladet
P. 3

    Leder...
 Foråret med sine grønne farver, skønne blomster og lyse timer, er
heldigvis ikke blevet beskåret af Corona restriktionerne. Naturen byder
på skønne oplevelser og mange gåture med venner, det giver fornyet
energi.
Corona virussen har forandret hverdagen hos mange af os, vi blev bl.a. nedlukket igen og måtte endnu engang prøve at få hverdagen til at
fungere. Det at kunne tage på arbejde har det seneste år har ikke været
en selvfølge, men en mulighed for at bevare lidt hverdag.
Hjemmearbejde har været manges nye hverdag, samtidig med at børn
har modtaget undervisning hjemme, hvilket har været en prøvelse mange har været udfordret af. Corona træthed har ramt os og det kom-
mer til at kræve meget ny energi at komme videre, så på med
traveskoene og ud i vores skønne natur.
Forårets konfirmationer er udsat til august, så håber vi alle at der til den
tid kan holdes en dejlig fest for de ungemennesker. For fest og samvær
med andre mennesker er noget vi efterhånden savner rigtig meget. Det
har krævet stor kreativitet og opfindsomhed at fejre diverse mærkedage så regler og anbefalinger er blevet overholdt. Denne kreativitet og
opfindsomhed har bragt glæde i en tid hvor samvær og fællesskab, har
været en mangelvare.
Borgerforeningen har ikke kunnet afholde den årlige generalforsamling
pga. Corona, derfor arbejder den siddende bestyrelse videre, til det
bliver muligt at afholde generalforsamlingen sikkert og lovligt. Der bliver
naturligvis indkaldt til generalforsamlingen efter de gældende vedtægter, så snart det er muligt.
Heldigvis er der stadigvæk projekter der arbejdes på, en af dem er fra
udviklingsplanen. Et projekt hvor der arbejdes på at etablere en
handicapvenlig fiskeplads ved Holme Å. Det er skønt at der er en
arbejdsgruppe der ser fremad og bruger tiden på planlægning osv.
Vi glæder os til lysere tider.
Helle Marie, Ernst, Mikkel, Regin og Heidi
Bestyrelsen i Starup Sogns Borgerforening.
 Hvis nogen gerne vil annoncere i Borgerbladet, eller kender en der vil, så kontakt en af os fra bestyrelsen.
Vores mailadresser står på side 2 i bladet.
  Borgerbladet 3
                                                                 


































































   1   2   3   4   5