Page 36 - Borgerbladet

veddøren, var lokalet til højre. Meget ide- elt med egen indgang for officeren, der ofte havde andre officerer på tjenstligt besøg. Officeren som var indkvarteret i Brugsen hed Fyrhl, eller noget i den retning. Han var måske den øverstkommanderende i det område omkring Starup.
Tofterup Hotel, som var nabo til Brug- sen, var beslaglagt af tyskerne og blev brugt som officersmesse.
Fra møllen kunne man køre igennem Brugsens gård. Her i gården legede vi dren- ge med boldspil og andre forskellige lege. Mange af de tyske officerer gik også igen- nem gården, når de skulle på hotellet for at spise. En dag da vi drenge havde spændt en snor tværs over gennemkørslen, passede det med spise tid for officererne. Vi skulle springe højdespring over snoren, og det syntes officererne også de skulle prøve. Blandt officererne var der en vi kaldte “dummihæl” fordi min lillebror ikke kunne sige “gummihæl”. “Dummihæl” var blevet såret i foden, da han var ved fronten, derfor haltede han en del. Hans støvle var regule- ret med en gummisål. “Dummihæl” tog til- løb, men snublede i snoren da han skulle forsøge sig i højdespring. Det så meget ko- misk ud da han fjumrede rundt, og vi dren- ge morede os højlydt. Men vi forstummede brat, da “Dummihæl” fik et raseri anfald. Vi var virkelig skræmte.
Senere fortalte en af de andre officerer til min mor, at “Dummihæl”havde dårlige nerver p.g.a. slemme oplevelser ved fron- ten.
Officeren som var indkvarteret i “æ bank” var en meget korrekt mand. Der skulle være ordentligt og rent. Til det hav- de han en oppasser, som hed Felix. Han var en rigtig spasmager, som lavede sjov med os drenge.
Da krigen var slut, og tyskerne skulle pakke sammen og forlade byen og Dan- mark, gav officeren som boede i Brugsen, min mor billedet af møllen, og fortalte at det var en Østrigs teatermaler som havde lavet billedet.
Et lille kuriosum angående Felix. I no- vember og december 1962 var jeg ansat som kommis hos en købmand i Sønder- borg. Hver 14. dag kom der en husmand ude fra landet med kartofler til forretnin- gen. Han talte gebrokken dansk og hed Fe- lix. Jeg var ret sikker på, at det var den Fe- lix, som havde været oppasser for officer Fyrhl i Starup. Og da han var en gemytlig fyr og spasmager, som jeg huskede ham fra min drenge tid, spurgte jeg ham, om han havde været soldat i Danmark under kri- gen. Det benægtede han, og da jeg nævnte flere ting, for at hjælpe hans hukommelse, blev han meget forbeholden over for mig. “Jeg ved ikke hvad du taler om”, sagde han. “Jeg vil ikke høre om sådan noget snak.” Men jeg var nu ret overbevist om, at Felix var den Felix, som jeg huskede fra Starup.
Jeg håber billedet må få et plads i mit gam- le barndomshjem.
Venlig hilsen, Mogens Møller Andersen.
(P.S. Maleriet har fået en plads i hjørne- rummet i NATUR - HUSET).
36 Borgerbladet